Kritikken af Bitcoin vokser

Er Bitcoin-systemet fremtidens valuta eller blot et investeringsobjekt for hårdkogte spekulanter, som på et tidspunkt vil miste sin værdi?

Mens kursen på Bitcoin stiger og stiger, synes et stigende antal myndigheder verden over at hælde mod sidstnævnte definition.

Seneste har den kinesiske, norske og franske centralbank meldt sig i det kor, som synger kritisk om Bitcoin.

EBA advarer

I denne uge har den franske centralbank kaldt Bitcoin “højst spekulativ”, mens myndighederne i Norge er kommet frem til, at Bitcoin ikke skal karakteriseres som en gængs valuta.

Den fælleseuropæiske bankmyndighed, EBA, er ligeledes kritisk.

“Bitcoin er en digital valuta, og man skal forstå karakteristika og være yderst forsigtig med disse,” advarer EBA.

Kritik fra Kina

Det største slag, Bitcoin har modtaget for nylig, kommer fra Kina, som er den største handelsplatform for den virtuelle valuta.

Bitcoin-kursen faldt således drastisk, da Kinas centralbank tidligere på ugen konkluderede dette:

“Bitcoin er en virtuel vare, som ikke besidder den samme legale status som almindelige valutaer, og derfor kan og skal den ikke cirkulere og bruges i markedet på samme måde.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *