Kinesisk forbud rammer Bitcoin – kursen styrtdykker

Bitcoin-kursen tager i dag en gedigen tur nedad, og forklaringen skal findes i Kina.

Her har myndighederne nemlig forbudt omvekslere af Bitcoin at modtage kinesisk valuta for Bitcoin.

Det skriver Financial Times.

Kina blandt de førende lande

Kina er blandt de førende lande inden for handlen med Bitcoin, og det er derfor et ekstra hårdt slag for valutaen, at myndighederne netop her sætter en stopper for handlen med Bitcoin.

Helt konkret går sagen ud på, at tredjepartsvirksomheder, der står for indbetalingen mellem forbrugeren og Bitcoin-børsen, ikke længere må indbetale penge til omvekslerne.

Sådan lyder forklaringen fra Bobby Lee, medstifter af verdens største Bitcoin-børs målt på handelsvolume, over for Financial Times.

Kursen falder kraftigt

Den dårlige nyhed står direkte til at aflæse i kursen. Den er de sidste 24 timer faldet omkring 25 pct.

Med til historien hører, at en stor del af faldet er sket inden for de seneste timer.

Bitcoin-kursen ligger i øjeblikket omkring 540 dollar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *