Banksektoren klapper i om Bitcoin

BEC_hovedbygning
BEC’s hovedbygning i Roskilde. Foto: PR

Bitcoin mangler endnu sit gennembrud i den danske finanssektor.

Forrige torsdag fandt den første nordiske Bitcoin-konference sted i København. Her var den finansielle sektor rigt repræsenteret, men efterfølgende har lysten til at tale om den digitale valuta været minimal.

“At en medarbejder deltog i den pågældende konference, er et led i vores løbende indsamling af information og viden. Vi har ikke yderligere at sige til det,” skriver Kasper Skaaning fra kommunikationsafdelingen i Nykredit, som deltog på konferencen, i en mail.

“Vi er ikke klar til interview”

Også BEC, som leverer IT-løsninger til en række danske banker, havde sendt endda to mand til konferencen, men heller ikke her er det muligt at høre nærmere om overvejelserne om Bitcoin.

“BEC følger altid den teknologiske og finansielle udvikling nøje, og det er forklaringen på vores tilstedeværelse på konferencen. Vi er desværre ikke endnu klar til interview om Bitcoin,” lyder svaret fra BEC’s kommunikationsrådgiver Ann Britt Müller.

Danmarks største bank Danske Bank var ligeledes repræsenteret på konferencen.

Udenlandsk bank går forrest

I øjeblikket accepterer ingen danske banker Bitcoin, ligesom ingen tilbyder handel med valutaen.

På konferencen deltog også en række udenlandske banker, herunder Resurs Bank og Fidor Bank. Sidstnævnte anses som en pioner inden for Bitcoin-området i banksektoren.

Vi vil de kommende dage jagte kommentarer fra andre danske banker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *